Købmandsforretningen på Sdr. Jernløsevej 72m ca. 1918.
Der er ikke meget statelig købmandsforretning over huset.
Bygningen er karakteristisk for små købmands- og høkerforretninger. Der er i den ene del af huset indrettet en lille butik, vinduerne er ikke ændrede i forhold til privatdelen. Det krævede ikke særlige investeringer ud over i varelager og næringsbrev. Forretningen overtoges senere af Emil Larsen.
Sdr. Jernløse Mølle (også kaldet Holløse Mølle) er typisk for flere af møllerne på egnen. Den blev opført 1870 af Søren Poulsen, som drev den til 1921. Hans søn Jens Christian havde allerede fra 1912 drevet den sammen med faderen, men døde 1922. Herefter overtog enken, Kristiane, den med sin søn, P. H. Poulsen, som bestyrer. Til møllen hørte også et bageri, men det skiltes fra i 1906 og blev flyttet et stykke derfra og drevet selvstændigt.
Moderniseringen forsatte med installation af dieselmotor i 1926, og i 1930 kom nyt akselhoved og selvkrøjer.
Den var således stadig i fuld sving. Så sent som i 1970’erne var der aktivitet i møllen.
Mogenstrup i begyndelsen af 1900 tallet. Der var plads nok mellem gårdene i Mogenstrup. Selv om billedet er opstillet med henblik på fotograferingen, har man næppe skaffet en robåd til lejligheden. Planterne ved kanten og plænen tyder på, at man bruger fritiden her. Godt nok er der ikke kommet så meget nyt i Mogenstrup, men bygningsmæssigt ville det have kunnet se ligedan ud 1850. Gården til højre (Mogenstrupvej 5) med de fire klassiske længer og mødding foran er sindbilledet på den danske landsbyidyl
Mamregård (Knabstrupvej 11) i Snævre er opført lidt senere end Baunehøjgård (se under Kvanløse sogn, Holløse)og markerer den nyere bygningsstil med regelrette linjer og skifertag på stuehuset. Avlsbygningerne, ligeledes i grundmur, måtte i første omgang nøjes med stråtag. Stuehuset er også her fritliggende, og der er en lille alle’ op til gården. Typisk for den tid er dannebrosvinduerne. Fotografiet er taget i begyndelsen af 1900-tallet, hvor gården var ejet af Lars Peter Nielsen, som i 1888 havde overtaget den efter sin fader. Med på billedet er nok også hans kone Karen født Thorsen.
Tilliggendet og besætning lignede 1930 meget Baunehøjgård: 58 tdr. land med 15 køer, 12 stk. ungkvæg og kalve, 6 heste og 1 plag. Årligt solgtes 60 fedesvin.
Christoffer Jensen og hans søster Stine Jensen ca. 1914.
Stuehuset på Krøjerupgård er et fint eksempel på stilarten omkring 1900. Det er fristående i forhold til avlsbygningerne, i grundmiret og med tegltag. Frontispicen, de tredelte vinduer og udsmykningen i murerne, særligt vinduerne, er karakteristisk for adskillige gårde på egnen. Den store avlsbygning, som ikke kan ses på billedet, har grundmur, trempel og stentag.
Alt i alt en statelig gård, og der var også velstand på gården. Rasmus Larsen, som fæstede gården af Knabstrup i 1806, havde drevet handel. Han søn Jens Rasmussen overtog fæstet i 1838 og som den første under godset købte han gården til selvejendom i 1852. Købesummen var på 3.700 rigsbankdaler, hvoraf i sølvmønt til Dortheaslyst, hvor godsejeren boede. De skulle have vejet omkring 20 kg. Senere drev hans søn Laurits og igen dennes søn Ejlert gården.
Da billedet blev taget, lignede Krøjerupgård de øvrige i tilliggende (64 tdr. land) og en anelse større besætning. 30 køer, 14 stk. ungkvæg og kalve, 1 tyr af rød dansk malkerace samt 6 heste og 4 plage og føl. Årligt solgtes 100 svin.
Godserne kunne ikke i samme grad som bønder og husmænd nyde godt af overgangen fra vegetabilsk til animalsk produktion. Godt nok intensiveredes også deres animalske produktion, men den passede nu engang bedst til familiebruget.
Fra fortrinsvis at have beskæftiget daglejer kom mange godser til primært at have faste folk. Folkeholdet ekspanderede heller ikke forholdsmæssigt så kraftigt som på gårdene, og mange godser var først i mekaniseringsbølgen.
Den synes sig ikke at have nået Knastrupi 1939, hvor der er en snes heste og knapt det samme antal mænd beskæftigede sammen med tre kvinder.
Knabstrup Hovedgård oktober 2015.
